Som nørd er det nemt nogle gange at glemme sit hoved langt oppe i skyerne og glemme de solide, gode sager som ligger for fødderne af én. Jeg har været i Kvickly, og selvom det er en blandet fornøjelse, så er turen mellem indkøbsvogne og store damer med stramme gamacher og træsko det værd, såfremt man har en flaske 1795 med hjem i bagagen.  

Pilsneren i sig selv er let at glemme, men det er synd, for mellem humleeksplosioner og grødtykke stouts, kan den gyldne drik være en delikat nydelse. Når den er bedst, rammer den tydelige, tørre humlenoter, med en skarphed og friskhed som balanceres af en smule maltsødme. Når oplevelsen fuldendes, glemmer man alt om skyhøje IBU-tal og 30 malttyper, men nyder den svære balance mellem øllets elementer.

Sådan er det ofte med tjekkiske pilsner og denne sag er måske ikke den navnkundige Urquell, Staropramen eller nogle af de andre, men den koster altså en flad 10’er og gør sig glimrende som ledsager til spisebordet en almindelig torsdag.