Pasta med røget tomatsauce

Ja, så blev det tid til min første opskrift. Mit fokus her på bloggen vil være at koble øl/spiritus med mad, så det vil jeg gøre et forsøg med. Som aspirerende kok er mad generelt et emne jeg brænder utrolig meget for, og da jeg også nyder en god øl eller whisky i ny og næ er dette jo et oplagt emne for mig at skrive om. Jeg er utrolig glad for at udfordre mine smagsløg og smage nye råvarer og råvaresammensætninger, og derfor ligger det naturligt for mig at eksperimentere lidt i køkkenet. Men nok om mig.

Jesper og jeg skulle lige ha’ en hurtig gang aftensmad inden vi skulle mødes med de 2 andre bloggere for at smage 4 forskellige Mikkeler Black Hole øl (dem vil I kunne læse mere om, inden længe..) Dette resulterede i en lidt anderledes gang spaghetti med tomatsauce. Målet var at lave en hurtig og billig ret, hvilket lykkedes ganske fint. Det der tager længst tid, er at koge spaghettien, og fra du har alle ingredienser foran dig til du sidder og nyder retten går der max. 30min.

Continue reading

Ardbeg – Airigh Nam Beist

Ardbeg er et destilleri på den vestlige skotske ø, Islay. Destilleriet producerer noget af verdens mest røgede whisky, som også er det udtryk Islay er kendt for. Der er få destillerier med så meget fremgang for tiden - destilleriet i sin nuværende form har ikke mange år på bagen, det har ligget “mothballed”  fra 1981 og frem til 1989, hvor produktionen så småt blev startet op igen, dog med lavt blus frem til 1996.

I 1997 blev destilleriet købt af The Glenmorangie Company som fra 1998 fik Ardbeg op i fuld produktion igen. Stilen som Ardbeg står for, har skabt en verdensomspændt kultskare, og man må virkelig i det henseende give Ardbeg ros, for en ualmindelig dygtig markedsføring af sine produkter. Eksempelvis ardbeg.com, som nok ikke helt kan sammenlignes med andre destilleriers websider.

Continue reading

Eugene City Brewing & Rouge Ale / Eugene City 200 Meter Ale

“Without question, the greatest invention in the history of mankind is beer. Oh, I grant you that the wheel was also a fine invention, but the wheel does not go nearly as well with pizza.”

– Dave Barry

Et eller andet sted, tror jeg denne lille notits om endnu en vestamerikansk, stærkt humlet IPA, kommer til at være en kærlighedserklæring til amerikansk ølkultur, ligeså meget, som det kommer til at handle om øllen. Den amerikanske ølkultur, som vi som danskere skylder så meget, men på vanlig vis glemmer at anerkende, og hvis store betydning, vi gerne selv tager æren for. I hvert fald i vide kredse udenfor det snævre ølmiljø. Selv da Carlsbergimperiet sad (endnu) tungere på det danske ølmarked, og dansk ølkultur bestod af 30 Hof eller Tuborg, mente vi at vi drak verdens bedste øl, og nu, da der heldigvis er kommet trappister, tripler, doubler, old ales og, ja, IPA’er til den menu, er det stadig os selv, vi skylder hele æren. Danmark til Ejderen! Nå….

Undertegnede var så heldig i tre uger at rejse rundt i Californien med mulighed for at stikke næsen i den store, nærmest vilde, amerikanske ølverden. For nu lige at gendrive de sidste spøgelser om, at amerikanere kun kan lave og kun drikker Bud, Miller og Coors, så er et gennemsnitligt amerikansk supermarked væsentlig mere fyldt med alle typer varer, end et dansk – og det gælder også øl. Og nej, det er ikke kun øl så tynde, at man kan tage bad i dem – det bugner med lokale amerikanske udgaver af europæiske øltyper, modificeret og i mange tilfælde forbedret med amerikanske ingredienser, ikke mindst i tilfældet med de store, amerikanske IPA’er.

Jeg stiftede bekendtskab med 200 Meter Alen (som er en IPA) i San Francicso, helt bestemt på Rogue Ales Public House. Det ligger i North Beach og er med 40+ fadølshaner ikke noget dumt sted at feriere. Nå ja, resten af byen er også okay. Der serveres på Rogue Public Ales House glimrende mad, american style, med øl som del af de forskellige opskrifter. DET er en fryd. Så ukrukket og dog elegant i selskab med hjemmebryggende amerikanere i gårdhaven bag selve baren. Smukt.

Selve øllen. Sand Northwest IPA. Selvfølgelig overvældende aromahumle. Jeg får tit den oplevelse, at danske IPA’er kan være en smule uskarpe og måske mudrede i deres humleprofil og med en lige lovlig tyngde. Det er heldigvis ikke tilfældet med en let, frisk, næsten skarp finesse over den samtidig ekstremt tydelig humlearoma. For nørderne (hvem læser ellers det her?): Der bliver brugt Horizon, Amarillo, Centenial og Simcoe-humle, balanceret med Northwest Pale og Münchenermalt. IBU 90, så man er ikke ude i en ekstrembryg, men for sande humle-elskere handler en god humleoplevelse, for mig at se, ikke om ekstremiteter, men om en balanceret mestren af humlens egenskaber.

Bowmore 15år – Mariner (travel retail)

I denne omgang har jeg valgt en lidt mere traditionel Islaywhisky, da den ikke bare er nem at komme i nærheden af, men også følger en traditionel Islaysmag.

Bowmore Distillery var det første legale destilleri på Islay, og stammer helt tilbage fra 1779! Det ligger på Islays største havneby af samme navn, nemlig Bowmore, og er omdrejningspunket for hele byen i dag.
Bowmore Distillery er kendt for sine ofte medium røgede whiskies, som ofte bliver leveret i en både blød og frisk palette. Et besøg på Bowmore Distillery kan da også varmt anbefales. Lige ved siden af selve destilleriet finder du Bowmore’s Cottages’, som er en række meget fine hytter man kan leje. Ved en tur til Islay kan dette varmt anbefales, da man så har et centralt udgangspunkt for en sådan tur.

Det er ikke helt et tilfælde jeg har valgt en så tilgængelig whisky, som denne Bowmore. Jeg vil gerne starte ud med at beskrive en masse dejlige whiskies, som alle kan have adgang til, både økonomisk og udbudsmæssigt, og i denne sammenhæng er det her et fint bud. Men derudover er denne whisky ikke en del af Bowmores almindelige range. Flasken købte jeg i Glascow Internation Airport som et impulskøb og jeg kunne forestille mig, at andre kunne finde på at gøre det samme. Men med fare for, at I læsere allerede har smagt denne whisky vil jeg da nu skrive mine smagsoplevelser..

Bowmore ‘Mariner’- 15 år – 43% alkohol

 

Farve: Lys ravfarvet

Nose: Utrolig frugtig! Det første jeg fornemmer er æble og røg, og da den er vandet ned til 43%, er spritten ikke alt for tydelig. Når spritten har lagt sig, kommer der også en sødme til udtryk i form af lys flødekaramel. Mit mundvand begynder allerede at løbe, det er en utrolig indbydende whisky.

Palate: Der er godt med røg i denne whisky, men også masser af sødme. Den har et ‘oaky’ udtrykt, som giver en del vanilje og derfor fornemmer jeg stadig flødekaramel i smagen.

Dertil kommer en smule salt i smagen. Selvom der er meget fylde i whiskien, er der stadig en frugthed der giver en fin balance. Den er forholdsvis kompleks i smagen

Finish: Medium finish hvor især røgen og sødmen forbliver i længere tid.

Bedømmelse: Jeg må indrømme, at da jeg første gang smagte denne whisky blev jeg overrasket over hvor kompleks den var, prisen taget i betragtning. Hvis man er ude efter en let tilgængelig røgwhisky, som ikke skræmmer for mange væk, er denne whisky bestemt ikke et dårligt bud. Den findes i de fleste toldfrie butikker, samt i flere grænsebutikker og kan sagtens erhverves via internettet.

Pris: £51.95 (http://www.thewhiskyexchange.com)

King Car Kavalan

Kavalan whisky er lidt speciel idet, den kommer hele vejen fra Taiwan.

Det er mig bekendt ikke muligt at købe den i Danmark, ja end Europa og glæden var da også stor den dag jeg åbnede en ikke ventet pakke.

Indeni lå der sørme en lille flaske whisky, som en god ven har sendt fra Taiwan.

Kavalan er et whisky mærke som bliver produceret af King Car, som har over 30 års erfaring indenfor spiritus branchen, når det er sagt, så har de faktisk fået bragt kobber stills og en master distiller hele vejen fra Skotland til Taiwan.

King Car destilleriet går efter den moderne produktionsform, men stadig med traditioner i behold, hvilket de også gør meget ud af.

Det skal være den ærlige whisky, som de selv siger, derfor bruger de også den reneste smeltevand fra de omkringliggende bjerge.

Kavalan single malt whisky 40%  alder ukendt. aftapper King Car.

Farve: Klar rav farve.

Nose: Først, SPRIT, også selvom den kun er på 40%, men det aftager hurtigt og går over i en mere blød nuance af let træ, vanilje, der er faktisk en del frugt at spore.

Jeg vil sige fersken er rigt tilstede, sammen med honning, altså søde toner.

Jeg fornemmer ingen røg så den må siges at være i den milde ende af skalaen.

Palate: Det første indtryk, meget mild og let at drikke og det er absolut ikke nødvendigt at spæde op med vand, men jeg gør det alligevel for at se om den udvikler sig yderligere.

Noter af vanilje, æble, fersken, sød honning og en anelse eg, dertil vil  jeg sige at den ikke åbnede sig yderligere ved at spæde den op med at par dråber vand, men den tager ingen skade af det.

Det er sparsomt hvad man kan fange af denne søde whisky, som nærmest har rom noter, men den smager godt og er voldsomt nem at drikke

Finish: Jeg tager en stor tår og holder det inde i munden for at få det sidste med, der åbner sig nye noter, jeg fornemmer karamel og chokolade og kan mærke den lander bagerst på tungen.

Men sødmen breder sig behageligt i munden og karamellen bliver ligesom liggende på tungen, det er absolut en god afslutning på en meget speciel whisky, som jeg vil anbefale på det varmeste, hvis man får chancen, for den er en sjældenhed på disse bredegrader.

Bedømmelse: Denne whisky overrasker mig positivt, og det er den første whisky fra Taiwan jeg nogensinde har smagt og jeg har derfor ikke noget sammenligningsgrundlag, men når det er sagt så kan den absolut drikkes og er nærmest en perfekt begynder whisky, ja lidt en tøse whisky.

Den overrasker med sine rom noter, sødmen og den umiddelbare sprit lige i starten, som heldigvis kun var et start problem, det største problem med denne whisky er at den forsvinder lidt for hurtigt.

Den er absolut en anbefaling værdig, men er desværre umulig at opdrive indtil videre, selv på thewhiskyexchange.

Prisen er ligeledes ukendt, da den sådan set bare kom dumpende ind af døren en tilfældig dag, hvis bare alle dage var som den dag.

Auld Reekie ‘The Big Smoke’

Byen Edinburghs romantiske navn Auld Reekie (skotsk for “Old Smoke”) henleder til dengang bygningerne blev opvarmet med kul og træ, da byen var en af de første industrialiserede i Europa – ja man kan næste se det for sig, hundredvis af skorstene med kulsort røg, så langt øjet rakte.
Det var noget værre svineri, for alt var beskidt og sodet til og der lugtede fælt af røg overalt, netop derfor valgte de at tilegne denne whisky til det gamle bynavn. Ikke fordi den lugter fælt eller der kommer sod ud af flasken, men fordi det er en røget whisky, deraf navnet The Big Smoke.

Jeg vil ikke sige at den lever helt op til navnet The Big Smoke, for den er ikke i nærheden af de super røgede Whiskies i single malt kategorien, men for en blend klare den det godt og røg det er der.

Auld Reekie: Blended Duncan Taylor aftapning på 46%  12 år 45 ppm.

Nose: mit første indtryk var faktisk udeblivelsen af røg duft, men derimod en sød træ duft, et hint af græs og bagerst gemte der sig lidt røg. Den sødelige duft prægede den faktisk lidt, der var en let parfumeret duft.

Palate: jeg vil starte uden vand og derefter tilsætte vand indtil jeg rammer the sweetspot, som er en delikat balance mellem whisky og vand.

Det første indtryk er let røg og en anelse sprit, det var svært at fange alle nuancer pga. spritten lige i starten.

Jeg tilsatte et par dråber vand og så skete der noget, den åbnede sig faktisk flot op og pludselig kom der sødme frem, med vanilje, sødt træ, jeg havde næsten formået at ramme den rigtigt første gang jeg tilsatte vand.

Auld Reekie vinder lidt ved at stå 5 min. med vand i, for til sidst kom der også honning på paletten og den var faktisk ret sød, den landede midt på tungen hvilket også passer godt med alderen.

Finish: jeg tager den sidste slurk af min whisky og beholder den inde i munden for at få det sidste med og der var faktisk en udmærket finish i denne blend, som overrasker mig lidt for jeg troede ikke den kunne blive sødere, men en forholdsvis lang sød eftersmag med noter af træ og vanilje som de mest dominerende, men med en røg afslutning af de bedre, sødmen og røgen supplerede faktisk hinanden udmærket.

Bedømmelse: mit første indtryk af en lidt kønsløs whisky forsvandt hurtigt da jeg fik smagt på sagerne, det er første gang jeg smager en blended whisky som er decideret røget, men absolut ikke sidste.

Jeg vil bedømme den til at være en god begynder whisky, inden for den røgede del af whisky verdenen, da den ikke kaster et askebæger fyldt med brændt tørv lige halsen på dig ligesom en del andre gør, så jeg vil given den min anbefaling med i bagagen og til prisen er det faktisk en god whisky at have, hvis man bare lige skal have lidt røg i ganen på den milde måde.

Pris: 365,- (Vinens Verden)

Whiskyhygge: Røg, tang & tovværk

I går blev månedens faste whiskyhygge på C4 afholdt, og i den forbindelse har jeg tænkt mig  at beskrive de seks whiskies, jeg havde med på bloggen. Dette vil jeg gøre hver gang, da det er en glimrende mulighed for at anmelde whiskies, og i samme omgang levere lidt materiale til de besøgende som var med til smagningen.

Temaet blev denne gang ”Røg, tang og tovværk”, som plejer at være et ganske populært emne. Røget whisky er det nye sort, så mit fokus har endnu en gang været på især Islay, som jo er kendt for deres fantastiske røget whiskies.

Her er så de seks flasker jeg havde valgt at tage med, til aftenens smagning:

1. Auld Reekie ‘the big smoke’

2. Benromach Peat Smoke

3. Bruichladdich Peat

4. Laphroaig Signatory 2001 Denmark Cask Exclusive

5. Bunnahabhain Signatory 1997 Heavily Peated

6. Ardbeg Airigh Nam Beist 1990

Som den opmærksomme læser vi se, er det ikke typiske røget whiskies jeg har taget med, men en variation af “lettere” røget whiskies. Her skal ikke forstås, at de ikke er røget, tværtimod, men at de ikke er så “tunge” som røget whisky kan risikere at være. Dette fandt jeg interessant at bygge en smagning op efter, og jeg syntes det lykkedes ret godt.

Jeg vil i de næste seks indlæg beskrive alle de whiskies, som jeg havde med til smagningen.

Artiklerne bliver sendt ud en efter en, i løbet af ugen..

Løfte: Bruichladdich Celtic Nations – Blended Whisky

Til den afholdte whiskysmagning i går, tirsdag, lovede jeg at finde info om en blended Bruichladdich aftapning, som jeg vidste eksisterede, men ikke kunne huske detaljerne omkring!

Celtic Nations er en blended whisky fra Bruichladdich, som blev produceret for at fejre det Keltiske folkefærd fra Skotland, Irland og Wales som har været skyld i, at whiskien idag er blevet så udbredt som den er.

Celtic Nations er en blend af  let røget Bruichladdich 1994, ekstrems røget Port Charlotte og Irsk Cooley.
Bruichladdich blev efter lanceringen gjort pænt opmærksom på, at de IKKE måtte kalde deres blend for en Whisky (den skulle hede Whiskey jf. Scotch Whisky Act 1988) og blev derfor tvunget til, at trække produktionen tilbage.

Dette har selvfølgelig gjort denne flaske ret sjælden og ukendt..