Der er meget at glæde sig over! Personligt glæder jeg mig over et nyt indlæg på maltbloggen – noget som har ventet på sig alt for længe, men for mange whiskyentusiaster overskygger en ny udgivelse fra Ardbeg nok den begivenhed en smule. Ja, den har været på markedet en smule tid allerede, men der er sikkert mange der endnu ikke har smagt på den nye herlighed.
Continue reading
Orpheus: King Argonaut, ‘father of songs’, progenitor of cults, mystic ceremonies and orgiastic rites. A greek hero who voyaged into the Underworld, and returned. To be ‘orphic’ is to be mystic, fascinating and entrancing, for he was believed to have discovered mysteries, purification from sins, and by music, the means of averting the wrath of the Gods. All very “Octomore”.
Metaforen er rejsen ud i det ukendte for derefter at vende tilbage, rigere i mere end én forstand.
Caol Ila, en røget whisky med finesse og form!
Jeg har valgt denne whisky, tildels fordi jeg syntes den er fremragende, men også fordi Caol Ila whisky fortjener mere opmærksomhed, især hvis man er til det røgede og ikke kender dette mærke i forvejen.
Jeg skal ikke komme nærmere ind på historien omkring Caol Ila, da et tidligere indlæg beskriver det her.
Det er en Duncan Taylor aftapning, helt nøjagtig Cask no.: 8194, Bottle: 46/281. Det betyder at der ikke eksistere mange af denne flaske, da der jo kun blev tappet 281 flasker i alt. Så mon ikke at man skal være heldig hvis man skal finde lige denne aftapning.
Caol Ila - 16 års Duncan Taylor NC2 Range ( 58,1%)
Den gode gamle Lagavulin, som de fleste har smagt og derfor også har en holdning til, har jeg valgt at give mig i kast med.
Det er standard aftapningen, 16 år på 43% som jeg vælger at anmelde.
Lagavulin har en lang historie bag sig, som jeg ikke vil uddybe, men det skal da med at destilleriet officielt dateres tilbage til 1816, hvor John Jonston og Archibald Campbell byggede destilleriet som ligger på Islay.
Det passer godt ind i mit billede af en god Islay whisky, røg, som denne også besidder, dog ikke i voldsomme mængder, medmindre man er novice inden for whisky, men man kan faktisk godt lære at nyde røget whisky.
Ardbeg er et destilleri på den vestlige skotske ø, Islay. Destilleriet producerer noget af verdens mest røgede whisky, som også er det udtryk Islay er kendt for. Der er få destillerier med så meget fremgang for tiden - destilleriet i sin nuværende form har ikke mange år på bagen, det har ligget “mothballed” fra 1981 og frem til 1989, hvor produktionen så småt blev startet op igen, dog med lavt blus frem til 1996.
I 1997 blev destilleriet købt af The Glenmorangie Company som fra 1998 fik Ardbeg op i fuld produktion igen. Stilen som Ardbeg står for, har skabt en verdensomspændt kultskare, og man må virkelig i det henseende give Ardbeg ros, for en ualmindelig dygtig markedsføring af sine produkter. Eksempelvis ardbeg.com, som nok ikke helt kan sammenlignes med andre destilleriers websider.
I denne omgang har jeg valgt en lidt mere traditionel Islaywhisky, da den ikke bare er nem at komme i nærheden af, men også følger en traditionel Islaysmag.
Bowmore Distillery var det første legale destilleri på Islay, og stammer helt tilbage fra 1779! Det ligger på Islays største havneby af samme navn, nemlig Bowmore, og er omdrejningspunket for hele byen i dag.
Bowmore Distillery er kendt for sine ofte medium røgede whiskies, som ofte bliver leveret i en både blød og frisk palette. Et besøg på Bowmore Distillery kan da også varmt anbefales. Lige ved siden af selve destilleriet finder du Bowmore’s Cottages’, som er en række meget fine hytter man kan leje. Ved en tur til Islay kan dette varmt anbefales, da man så har et centralt udgangspunkt for en sådan tur.
Det er ikke helt et tilfælde jeg har valgt en så tilgængelig whisky, som denne Bowmore. Jeg vil gerne starte ud med at beskrive en masse dejlige whiskies, som alle kan have adgang til, både økonomisk og udbudsmæssigt, og i denne sammenhæng er det her et fint bud. Men derudover er denne whisky ikke en del af Bowmores almindelige range. Flasken købte jeg i Glascow Internation Airport som et impulskøb og jeg kunne forestille mig, at andre kunne finde på at gøre det samme. Men med fare for, at I læsere allerede har smagt denne whisky vil jeg da nu skrive mine smagsoplevelser..
Bowmore ‘Mariner’- 15 år – 43% alkohol
Farve: Lys ravfarvet
Nose: Utrolig frugtig! Det første jeg fornemmer er æble og røg, og da den er vandet ned til 43%, er spritten ikke alt for tydelig. Når spritten har lagt sig, kommer der også en sødme til udtryk i form af lys flødekaramel. Mit mundvand begynder allerede at løbe, det er en utrolig indbydende whisky.
Palate: Der er godt med røg i denne whisky, men også masser af sødme. Den har et ‘oaky’ udtrykt, som giver en del vanilje og derfor fornemmer jeg stadig flødekaramel i smagen.
Dertil kommer en smule salt i smagen. Selvom der er meget fylde i whiskien, er der stadig en frugthed der giver en fin balance. Den er forholdsvis kompleks i smagen
Finish: Medium finish hvor især røgen og sødmen forbliver i længere tid.
Bedømmelse: Jeg må indrømme, at da jeg første gang smagte denne whisky blev jeg overrasket over hvor kompleks den var, prisen taget i betragtning. Hvis man er ude efter en let tilgængelig røgwhisky, som ikke skræmmer for mange væk, er denne whisky bestemt ikke et dårligt bud. Den findes i de fleste toldfrie butikker, samt i flere grænsebutikker og kan sagtens erhverves via internettet.
Pris: £51.95 (http://www.thewhiskyexchange.com)
Byen Edinburghs romantiske navn Auld Reekie (skotsk for “Old Smoke”) henleder til dengang bygningerne blev opvarmet med kul og træ, da byen var en af de første industrialiserede i Europa – ja man kan næste se det for sig, hundredvis af skorstene med kulsort røg, så langt øjet rakte.
Det var noget værre svineri, for alt var beskidt og sodet til og der lugtede fælt af røg overalt, netop derfor valgte de at tilegne denne whisky til det gamle bynavn. Ikke fordi den lugter fælt eller der kommer sod ud af flasken, men fordi det er en røget whisky, deraf navnet The Big Smoke.
Jeg vil ikke sige at den lever helt op til navnet The Big Smoke, for den er ikke i nærheden af de super røgede Whiskies i single malt kategorien, men for en blend klare den det godt og røg det er der.
Auld Reekie: Blended Duncan Taylor aftapning på 46% 12 år 45 ppm.
Nose: mit første indtryk var faktisk udeblivelsen af røg duft, men derimod en sød træ duft, et hint af græs og bagerst gemte der sig lidt røg. Den sødelige duft prægede den faktisk lidt, der var en let parfumeret duft.
Palate: jeg vil starte uden vand og derefter tilsætte vand indtil jeg rammer the sweetspot, som er en delikat balance mellem whisky og vand.
Det første indtryk er let røg og en anelse sprit, det var svært at fange alle nuancer pga. spritten lige i starten.
Jeg tilsatte et par dråber vand og så skete der noget, den åbnede sig faktisk flot op og pludselig kom der sødme frem, med vanilje, sødt træ, jeg havde næsten formået at ramme den rigtigt første gang jeg tilsatte vand.
Auld Reekie vinder lidt ved at stå 5 min. med vand i, for til sidst kom der også honning på paletten og den var faktisk ret sød, den landede midt på tungen hvilket også passer godt med alderen.
Finish: jeg tager den sidste slurk af min whisky og beholder den inde i munden for at få det sidste med og der var faktisk en udmærket finish i denne blend, som overrasker mig lidt for jeg troede ikke den kunne blive sødere, men en forholdsvis lang sød eftersmag med noter af træ og vanilje som de mest dominerende, men med en røg afslutning af de bedre, sødmen og røgen supplerede faktisk hinanden udmærket.
Bedømmelse: mit første indtryk af en lidt kønsløs whisky forsvandt hurtigt da jeg fik smagt på sagerne, det er første gang jeg smager en blended whisky som er decideret røget, men absolut ikke sidste.
Jeg vil bedømme den til at være en god begynder whisky, inden for den røgede del af whisky verdenen, da den ikke kaster et askebæger fyldt med brændt tørv lige halsen på dig ligesom en del andre gør, så jeg vil given den min anbefaling med i bagagen og til prisen er det faktisk en god whisky at have, hvis man bare lige skal have lidt røg i ganen på den milde måde.
Pris: 365,- (Vinens Verden)
Til den afholdte whiskysmagning i går, tirsdag, lovede jeg at finde info om en blended Bruichladdich aftapning, som jeg vidste eksisterede, men ikke kunne huske detaljerne omkring!
Celtic Nations er en blended whisky fra Bruichladdich, som blev produceret for at fejre det Keltiske folkefærd fra Skotland, Irland og Wales som har været skyld i, at whiskien idag er blevet så udbredt som den er.
Celtic Nations er en blend af let røget Bruichladdich 1994, ekstrems røget Port Charlotte og Irsk Cooley.
Bruichladdich blev efter lanceringen gjort pænt opmærksom på, at de IKKE måtte kalde deres blend for en Whisky (den skulle hede Whiskey jf. Scotch Whisky Act 1988) og blev derfor tvunget til, at trække produktionen tilbage.
Dette har selvfølgelig gjort denne flaske ret sjælden og ukendt..
