En julegaveidé

Nu nærmer vi os med hastige skridt jul og julegaveønskerne er i hvert fald hos mig begyndt at fylde en del. Jeg tænkte i denne sammenhæng at en guide til lidt godt whiskygrej aldrig er af vejen så jeg vil her komme med et par forslag til den gode whiskyjulegave.

Den lille gave - Glencairn Whisky Glas.

Glencairn er det ‘officielle’ whiskyglas og det med god grund. Mange forbinder et whiskyglas med det lille buttede lowballglas, som ofte ses i film med isterninger svømmende rundt i whiskyen. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over hvordan andre drikker deres whisky, men det lille glas har en række fordelene, som et lowballglas ikke har.

Continue reading

We’re alive!

Jammen så lykkedes det! Serverproblemerne er løst, siden er så småt rettet og tweaket, og der er egentligt ikke meget mere at beskæftige sig med – ud over det sjove..

Jeg har en lille artikel om Ardbegs seneste ‘Aligator’ på trapperne og forventer den klar til weekenden.

Slainté

Ølbraiseret oksebov med kantareller og ris

Braisering og retter der tager tid, er generelt noget, der hører efterår og vinter til, men dermed ikke sagt, at det ikke kan laves året rundt.

For et stykke tid siden faldt jeg over et pænt stykke oksebov på ca. 1 kg i Super Brugsen til sølle 30,-. Det skyndte jeg mig at smide i kurven, og så snart jeg kom hjem blev det frosset ned. Nu fik jeg endelig taget mig sammen til at lave noget ud af dette stykke kød. Oksebov er en af de mere ukurante udskæringer som (desværre) ikke bliver brugt ret meget, og som regel kan fås for næsten ingen penge, ligeså vel som kalve-/oksehaler, skank, kæber etc. Ens for alle disse udskæringer er, at de som regel er relativt billige, tager noget længere tid at tilberede, og så er der mere smag i dem. Som sagt så tager det et pænt stykke tid at tilberede et stykke bov, og du skal derfor nok sætte en 3-4 timer af til at tilberede denne ret. Continue reading

Bloggerne introduceres

Endelig! Bloggen er efterhånden moden nok til, at jeg med god samvittighed kan præsentere bloggerne. Hele idéen med denne blog er, at vi er flere med samme interesser, som samlet mener at have en hel masse at dele. Idéen opstod i mit eget hoved over en længere periode, hvor jeg for det første havde brug for et sted, at nedskrible smagsnoter og oplevelser fra især whiskies. Derfra er der jo så ikke langt til, at dele oplevelserne med andre.

Det var udgangspunktet. Efterfølgende har jeg så talt en del om emnet, med venner og kolleger (det ene udelukker ikke det andet!) og i løbet af ingen tid, er vi blevet tre villige bloggere. Jeg ville selv kalde siden for Whiskyliv (hvilket den hedder på nuværende tidspunkt) - da jeg jo selv vil være rettet mod netop whisky, men har så efterfølgende fået fokus på også øl. Derfor ender det nok med, at denne blog får en navneændring inden længe.

En længere biografi om os kommer dog ikke, jeg har oprettet en side til hver blogger, som indeholder netop dette. Jeg vil starte med at beskrive mig selv..

Mit navn er Jesper, og jeg er 24 år. Jeg arbejder til dagligt på TDC, men i min fritid er jeg bartender på Christian Firtal, som ligger på Vintapperstrædet i Odense C. Ud over at stå i baren, holder jeg whiskysmagninger på stedet, og det er i denne forbindelse idéen til bloggen opstod. Jeg holder ca. en smagning om måneden og det varierer i temaer fra områder til aftapninger og alt imellem. Dog har jeg på nuværende tidspunkt mest koncentreret mig om skotske singlemalt whiskies, da det er der min største interesse og viden ligger. I sensommeren 2009 var jeg på guidet tur til Skotland på den fantastiske ø Islay, hvilket har øget min viden og smagsrepertoire betragteligt. Det vil derfor være whisky, som bliver mit bidrag til bloggen.

Dernæst har vi Jonas. Han er også en whiskyentusiast, 29 år gammel og under uddannelse til kok.

Jonas vil bidrage med de mere jodnære whiskyoplevelser, da hans styrke er hans ærlige tilgang til whisky og hans direkte smagsindtryk. Jonas har derudover en stor interersse i whisky uden for skotlands grænser. Det bliver interessant at se, hvad jonas kan finde på at præsentere for os. Derudover vil en fusion mellem madlavning og whisky også være en naturligt tilgang for Jonas og denne kombination tror jeg bliver meget interessant.

Jonas vil ikke kunne bidrage med det helt store de første par uger, da han er så uheldig at være på skiferie.

Til slut har vi maltens mester, humlens herrer og øllens vismand – Morten.

Han har til opgave, at koble whisky med øl og jeg er helt sikker på, at han i den forbindelse er manden. Morten er XX år, arbejder, ligesom jeg, på Christian Firtal, og afholder ølsmagningerne der. Han har en nørdet/akademisk tilgang til øl, med et meget menneskeligt preg, som kan stimulere såvel hjerne, som hjerte. Morten har en brændende interesse for øl og jeg er sikker på, han bliver meget produktiv på bloggen.

Det var introduktionen og med den er bloggen skudt rigtigt i gang! Jeg håber virkelig på, at folk får lyst til at læse med og at bare enkelte vil få det lige så sjovt med at læse bloggen, som vi får det med at skrive på den.

Min blog ser dagens lys!

Her er så mit første blog-indlæg. Idéen med denne blog er, at lave en interaktiv dagbog med fokus på min store interesse i whisky – og især skotsk whisky!
Jeg vil løbende skrive om alle de whiskies jeg finder interessante ,og komme med personlige meninger derom. Dette vil være min hovedprioritet.Men derudover vil jeg også bruge bloggen, som min personlige blog. Dette er pga. jeg ikke orker at holde to blogs og egentligt også for, at give lidt mere “liv” til denne blog.

Jeg glæder mig utroligt meget til, at komme igang og ser frem til alle de udfordringer der ligger i, at begynde på en blog.