Tiden er vidst ved at være inde til en whisky uden alt for meget røg, for whisky er så meget mere end bare røg!
Jeg har her valgt en aftapning, som stadig kan opdrives, om end i begrænset omfang. Derfor vil det også være på sin plads at skrive om den, inden det er helt for sent.
Nu nærmer vi os med hastige skridt jul og julegaveønskerne er i hvert fald hos mig begyndt at fylde en del. Jeg tænkte i denne sammenhæng at en guide til lidt godt whiskygrej aldrig er af vejen så jeg vil her komme med et par forslag til den gode whiskyjulegave.
Den lille gave - Glencairn Whisky Glas.
Glencairn er det ‘officielle’ whiskyglas og det med god grund. Mange forbinder et whiskyglas med det lille buttede lowballglas, som ofte ses i film med isterninger svømmende rundt i whiskyen. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over hvordan andre drikker deres whisky, men det lille glas har en række fordelene, som et lowballglas ikke har.
Der er meget at glæde sig over! Personligt glæder jeg mig over et nyt indlæg på maltbloggen – noget som har ventet på sig alt for længe, men for mange whiskyentusiaster overskygger en ny udgivelse fra Ardbeg nok den begivenhed en smule. Ja, den har været på markedet en smule tid allerede, men der er sikkert mange der endnu ikke har smagt på den nye herlighed.
Continue reading
Jammen så lykkedes det! Serverproblemerne er løst, siden er så småt rettet og tweaket, og der er egentligt ikke meget mere at beskæftige sig med – ud over det sjove..
Jeg har en lille artikel om Ardbegs seneste ‘Aligator’ på trapperne og forventer den klar til weekenden.
Slainté
Orpheus: King Argonaut, ‘father of songs’, progenitor of cults, mystic ceremonies and orgiastic rites. A greek hero who voyaged into the Underworld, and returned. To be ‘orphic’ is to be mystic, fascinating and entrancing, for he was believed to have discovered mysteries, purification from sins, and by music, the means of averting the wrath of the Gods. All very “Octomore”.
Metaforen er rejsen ud i det ukendte for derefter at vende tilbage, rigere i mere end én forstand.
Ardbeg er et destilleri på den vestlige skotske ø, Islay. Destilleriet producerer noget af verdens mest røgede whisky, som også er det udtryk Islay er kendt for. Der er få destillerier med så meget fremgang for tiden - destilleriet i sin nuværende form har ikke mange år på bagen, det har ligget “mothballed” fra 1981 og frem til 1989, hvor produktionen så småt blev startet op igen, dog med lavt blus frem til 1996.
I 1997 blev destilleriet købt af The Glenmorangie Company som fra 1998 fik Ardbeg op i fuld produktion igen. Stilen som Ardbeg står for, har skabt en verdensomspændt kultskare, og man må virkelig i det henseende give Ardbeg ros, for en ualmindelig dygtig markedsføring af sine produkter. Eksempelvis ardbeg.com, som nok ikke helt kan sammenlignes med andre destilleriers websider.
I denne omgang har jeg valgt en lidt mere traditionel Islaywhisky, da den ikke bare er nem at komme i nærheden af, men også følger en traditionel Islaysmag.
Bowmore Distillery var det første legale destilleri på Islay, og stammer helt tilbage fra 1779! Det ligger på Islays største havneby af samme navn, nemlig Bowmore, og er omdrejningspunket for hele byen i dag.
Bowmore Distillery er kendt for sine ofte medium røgede whiskies, som ofte bliver leveret i en både blød og frisk palette. Et besøg på Bowmore Distillery kan da også varmt anbefales. Lige ved siden af selve destilleriet finder du Bowmore’s Cottages’, som er en række meget fine hytter man kan leje. Ved en tur til Islay kan dette varmt anbefales, da man så har et centralt udgangspunkt for en sådan tur.
Det er ikke helt et tilfælde jeg har valgt en så tilgængelig whisky, som denne Bowmore. Jeg vil gerne starte ud med at beskrive en masse dejlige whiskies, som alle kan have adgang til, både økonomisk og udbudsmæssigt, og i denne sammenhæng er det her et fint bud. Men derudover er denne whisky ikke en del af Bowmores almindelige range. Flasken købte jeg i Glascow Internation Airport som et impulskøb og jeg kunne forestille mig, at andre kunne finde på at gøre det samme. Men med fare for, at I læsere allerede har smagt denne whisky vil jeg da nu skrive mine smagsoplevelser..
Bowmore ‘Mariner’- 15 år – 43% alkohol
Farve: Lys ravfarvet
Nose: Utrolig frugtig! Det første jeg fornemmer er æble og røg, og da den er vandet ned til 43%, er spritten ikke alt for tydelig. Når spritten har lagt sig, kommer der også en sødme til udtryk i form af lys flødekaramel. Mit mundvand begynder allerede at løbe, det er en utrolig indbydende whisky.
Palate: Der er godt med røg i denne whisky, men også masser af sødme. Den har et ‘oaky’ udtrykt, som giver en del vanilje og derfor fornemmer jeg stadig flødekaramel i smagen.
Dertil kommer en smule salt i smagen. Selvom der er meget fylde i whiskien, er der stadig en frugthed der giver en fin balance. Den er forholdsvis kompleks i smagen
Finish: Medium finish hvor især røgen og sødmen forbliver i længere tid.
Bedømmelse: Jeg må indrømme, at da jeg første gang smagte denne whisky blev jeg overrasket over hvor kompleks den var, prisen taget i betragtning. Hvis man er ude efter en let tilgængelig røgwhisky, som ikke skræmmer for mange væk, er denne whisky bestemt ikke et dårligt bud. Den findes i de fleste toldfrie butikker, samt i flere grænsebutikker og kan sagtens erhverves via internettet.
Pris: £51.95 (http://www.thewhiskyexchange.com)
I går blev månedens faste whiskyhygge på C4 afholdt, og i den forbindelse har jeg tænkt mig at beskrive de seks whiskies, jeg havde med på bloggen. Dette vil jeg gøre hver gang, da det er en glimrende mulighed for at anmelde whiskies, og i samme omgang levere lidt materiale til de besøgende som var med til smagningen.
Temaet blev denne gang ”Røg, tang og tovværk”, som plejer at være et ganske populært emne. Røget whisky er det nye sort, så mit fokus har endnu en gang været på især Islay, som jo er kendt for deres fantastiske røget whiskies.
Her er så de seks flasker jeg havde valgt at tage med, til aftenens smagning:
1. Auld Reekie ‘the big smoke’
2. Benromach Peat Smoke
3. Bruichladdich Peat
4. Laphroaig Signatory 2001 Denmark Cask Exclusive
5. Bunnahabhain Signatory 1997 Heavily Peated
6. Ardbeg Airigh Nam Beist 1990
Som den opmærksomme læser vi se, er det ikke typiske røget whiskies jeg har taget med, men en variation af “lettere” røget whiskies. Her skal ikke forstås, at de ikke er røget, tværtimod, men at de ikke er så “tunge” som røget whisky kan risikere at være. Dette fandt jeg interessant at bygge en smagning op efter, og jeg syntes det lykkedes ret godt.
Jeg vil i de næste seks indlæg beskrive alle de whiskies, som jeg havde med til smagningen.
Artiklerne bliver sendt ud en efter en, i løbet af ugen..