Maltbloggen

Ja, så blev det tid til min første opskrift. Mit fokus her på bloggen vil være at koble øl/spiritus med mad, så det vil jeg gøre et forsøg med. Som aspirerende kok er mad generelt et emne jeg brænder utrolig meget for, og da jeg også nyder en god øl eller whisky i ny og næ er dette jo et oplagt emne for mig at skrive om. Jeg er utrolig glad for at udfordre mine smagsløg og smage nye råvarer og råvaresammensætninger, og derfor ligger det naturligt for mig at eksperimentere lidt i køkkenet. Men nok om mig.

Jesper og jeg skulle lige ha’ en hurtig gang aftensmad inden vi skulle mødes med de 2 andre bloggere for at smage 4 forskellige Mikkeler Black Hole øl (dem vil I kunne læse mere om, inden længe..) Dette resulterede i en lidt anderledes gang spaghetti med tomatsauce. Målet var at lave en hurtig og billig ret, hvilket lykkedes ganske fint. Det der tager længst tid, er at koge spaghettien, og fra du har alle ingredienser foran dig til du sidder og nyder retten går der max. 30min.

Continue reading

Ardbeg er et destilleri på den vestlige skotske ø, Islay. Destilleriet producerer noget af verdens mest røgede whisky, som også er det udtryk Islay er kendt for. Der er få destillerier med så meget fremgang for tiden - destilleriet i sin nuværende form har ikke mange år på bagen, det har ligget “mothballed”  fra 1981 og frem til 1989, hvor produktionen så småt blev startet op igen, dog med lavt blus frem til 1996.

I 1997 blev destilleriet købt af The Glenmorangie Company som fra 1998 fik Ardbeg op i fuld produktion igen. Stilen som Ardbeg står for, har skabt en verdensomspændt kultskare, og man må virkelig i det henseende give Ardbeg ros, for en ualmindelig dygtig markedsføring af sine produkter. Eksempelvis ardbeg.com, som nok ikke helt kan sammenlignes med andre destilleriers websider.

Continue reading

I denne omgang har jeg valgt en lidt mere traditionel Islaywhisky, da den ikke bare er nem at komme i nærheden af, men også følger en traditionel Islaysmag.

Bowmore Distillery var det første legale destilleri på Islay, og stammer helt tilbage fra 1779! Det ligger på Islays største havneby af samme navn, nemlig Bowmore, og er omdrejningspunket for hele byen i dag.
Bowmore Distillery er kendt for sine ofte medium røgede whiskies, som ofte bliver leveret i en både blød og frisk palette. Et besøg på Bowmore Distillery kan da også varmt anbefales. Lige ved siden af selve destilleriet finder du Bowmore’s Cottages’, som er en række meget fine hytter man kan leje. Ved en tur til Islay kan dette varmt anbefales, da man så har et centralt udgangspunkt for en sådan tur.

Det er ikke helt et tilfælde jeg har valgt en så tilgængelig whisky, som denne Bowmore. Jeg vil gerne starte ud med at beskrive en masse dejlige whiskies, som alle kan have adgang til, både økonomisk og udbudsmæssigt, og i denne sammenhæng er det her et fint bud. Men derudover er denne whisky ikke en del af Bowmores almindelige range. Flasken købte jeg i Glascow Internation Airport som et impulskøb og jeg kunne forestille mig, at andre kunne finde på at gøre det samme. Men med fare for, at I læsere allerede har smagt denne whisky vil jeg da nu skrive mine smagsoplevelser..

Bowmore ‘Mariner’- 15 år – 43% alkohol

Farve: Lys ravfarvet

Nose: Utrolig frugtig! Det første jeg fornemmer er æble og røg, og da den er vandet ned til 43%, er spritten ikke alt for tydelig. Når spritten har lagt sig, kommer der også en sødme til udtryk i form af lys flødekaramel. Mit mundvand begynder allerede at løbe, det er en utrolig indbydende whisky.

Palate: Der er godt med røg i denne whisky, men også masser af sødme. Den har et ‘oaky’ udtrykt, som giver en del vanilje og derfor fornemmer jeg stadig flødekaramel i smagen.

Dertil kommer en smule salt i smagen. Selvom der er meget fylde i whiskien, er der stadig en frugthed der giver en fin balance. Den er forholdsvis kompleks i smagen

Finish: Medium finish hvor især røgen og sødmen forbliver i længere tid.

Bedømmelse: Jeg må indrømme, at da jeg første gang smagte denne whisky blev jeg overrasket over hvor kompleks den var, prisen taget i betragtning. Hvis man er ude efter en let tilgængelig røgwhisky, som ikke skræmmer for mange væk, er denne whisky bestemt ikke et dårligt bud. Den findes i de fleste toldfrie butikker, samt i flere grænsebutikker og kan sagtens erhverves via internettet.

Pris: £51.95 (http://www.thewhiskyexchange.com)

Byen Edinburghs romantiske navn Auld Reekie (skotsk for “Old Smoke”) henleder til dengang bygningerne blev opvarmet med kul og træ, da byen var en af de første industrialiserede i Europa – ja man kan næste se det for sig, hundredvis af skorstene med kulsort røg, så langt øjet rakte.
Det var noget værre svineri, for alt var beskidt og sodet til og der lugtede fælt af røg overalt, netop derfor valgte de at tilegne denne whisky til det gamle bynavn. Ikke fordi den lugter fælt eller der kommer sod ud af flasken, men fordi det er en røget whisky, deraf navnet The Big Smoke.

Jeg vil ikke sige at den lever helt op til navnet The Big Smoke, for den er ikke i nærheden af de super røgede Whiskies i single malt kategorien, men for en blend klare den det godt og røg det er der.

Auld Reekie: Blended Duncan Taylor aftapning på 46%  12 år 45 ppm.

Nose: mit første indtryk var faktisk udeblivelsen af røg duft, men derimod en sød træ duft, et hint af græs og bagerst gemte der sig lidt røg. Den sødelige duft prægede den faktisk lidt, der var en let parfumeret duft.

Palate: jeg vil starte uden vand og derefter tilsætte vand indtil jeg rammer the sweetspot, som er en delikat balance mellem whisky og vand.

Det første indtryk er let røg og en anelse sprit, det var svært at fange alle nuancer pga. spritten lige i starten.

Jeg tilsatte et par dråber vand og så skete der noget, den åbnede sig faktisk flot op og pludselig kom der sødme frem, med vanilje, sødt træ, jeg havde næsten formået at ramme den rigtigt første gang jeg tilsatte vand.

Auld Reekie vinder lidt ved at stå 5 min. med vand i, for til sidst kom der også honning på paletten og den var faktisk ret sød, den landede midt på tungen hvilket også passer godt med alderen.

Finish: jeg tager den sidste slurk af min whisky og beholder den inde i munden for at få det sidste med og der var faktisk en udmærket finish i denne blend, som overrasker mig lidt for jeg troede ikke den kunne blive sødere, men en forholdsvis lang sød eftersmag med noter af træ og vanilje som de mest dominerende, men med en røg afslutning af de bedre, sødmen og røgen supplerede faktisk hinanden udmærket.

Bedømmelse: mit første indtryk af en lidt kønsløs whisky forsvandt hurtigt da jeg fik smagt på sagerne, det er første gang jeg smager en blended whisky som er decideret røget, men absolut ikke sidste.

Jeg vil bedømme den til at være en god begynder whisky, inden for den røgede del af whisky verdenen, da den ikke kaster et askebæger fyldt med brændt tørv lige halsen på dig ligesom en del andre gør, så jeg vil given den min anbefaling med i bagagen og til prisen er det faktisk en god whisky at have, hvis man bare lige skal have lidt røg i ganen på den milde måde.

Pris: 365,- (Vinens Verden)

I går blev månedens faste whiskyhygge på C4 afholdt, og i den forbindelse har jeg tænkt mig  at beskrive de seks whiskies, jeg havde med på bloggen. Dette vil jeg gøre hver gang, da det er en glimrende mulighed for at anmelde whiskies, og i samme omgang levere lidt materiale til de besøgende som var med til smagningen.

Temaet blev denne gang ”Røg, tang og tovværk”, som plejer at være et ganske populært emne. Røget whisky er det nye sort, så mit fokus har endnu en gang været på især Islay, som jo er kendt for deres fantastiske røget whiskies.

Her er så de seks flasker jeg havde valgt at tage med, til aftenens smagning:

1. Auld Reekie ‘the big smoke’

2. Benromach Peat Smoke

3. Bruichladdich Peat

4. Laphroaig Signatory 2001 Denmark Cask Exclusive

5. Bunnahabhain Signatory 1997 Heavily Peated

6. Ardbeg Airigh Nam Beist 1990

Som den opmærksomme læser vi se, er det ikke typiske røget whiskies jeg har taget med, men en variation af “lettere” røget whiskies. Her skal ikke forstås, at de ikke er røget, tværtimod, men at de ikke er så “tunge” som røget whisky kan risikere at være. Dette fandt jeg interessant at bygge en smagning op efter, og jeg syntes det lykkedes ret godt.

Jeg vil i de næste seks indlæg beskrive alle de whiskies, som jeg havde med til smagningen.

Artiklerne bliver sendt ud en efter en, i løbet af ugen..

Bruichladdich lancerede i 2008 20 nye flasker, hvor jeg har valgt en fra trioen; Waves, Rocks og Peat. To af disse udtryk var hvad man kunne kalde “klassisk” Bruichladdich, men Peat var anderledes. Destilleriet har altid promoveret sig, som Islays “gentle destillery”, destilleriet uden for meget fenol og røg. Dette har de gjort godt, rigtigt godt faktisk, men der har altid være en stor fanskare indenfor røg, så det er jo kun en naturlig udvikling at lancere et mere røget udtryk. I de sidste 8 år har Bruichladdich eksperimenteret sig med røg og ofte ud i ekstremerne. Således blev Port Charlotte genindført, som en røget serie i 2001 (lanceret i 2006 PC5; 2007 PC6; 2008 PC7 og 2009 PC8) og med planer om at genopføre selve destilleriet senere hen. I 2002 blev Bruichladdich’ vanvittige Octomore destilleret (lanceret i 2008), med et imponerende fenolindhold på 80ppm(!) og denne sag har indtil Octomore 2 (2009) været den ubestridte konge indenfor fenolindhold..

Derfor er det en behagelig overraskelse når Bruichladdich lancerer en lidt mere afbalanceret røget whisky. Dette er kun sket en gang tidligere, efter Murray McDavid’s overtagelse af Bruichladdich i 2000 og det var i 2004 med 3D ‘The Peat Proposal’.

Denne gang hedder whiskien noget så indlysende som ‘PEAT’, alderen er ubestemt, den har lagret på sherryfade og lad mig bare sige det med det samme – det er et fantastisk køb til prisen! Den henleder mine tanker på en kølig sommeraften ude ved grillen, med duften af nyklippet græs og en behagelig brise i ansigtet. Der er både friskhed og varme i denne dram og det harmonerer ganske godt. Hermed mine smagsnoter:

Bruichladdich ‘PEAT’ – uden alder – 46% alkohol – ikke koldfiltreret.

Nose: Hmm røg? Det første jeg fornemmer, er sød cremet karamel, ingefær og vanilje. Den er forbavsende let. Efter en smule tålmodighed begynder røgen så småt at opbygge sig, mens drammen reagerer på iltningsprocessen. Man fornemmer efter lidt tid få medicinske elementer, men det er på ingen måde dominerende – og det er helt klart en fordel for denne dram.

Palate: Fra første mundfuld varmes munden op med en afrundet krydret whisky. Efter første smagsindtryk begynder drammen dog at forandre sig. Frugtige nuancer træder frem med især citrus og æble kommer til mig. At whiskien er ung kan godt smages, men på fornem vis bliver det en styrke mere end en svaghed. Dette kamufleres sikkert også af den sødme, som blander sig med den friske røget smag.

Finish: Dette er overraskende! Whiskyen forbliver længe efter jeg ville have troet. Den subtile røg  blander sig med hvad jeg vil beskrive som tobak, og salt kan også fanges længe efter. Drammen føles så behagelig i munden, at det er svært ikke at ville have mere.

Bedømmelse: Min sindsstemning kan jeg ikke komme ud af, efter denne dram er smagt. Den har efterladt mig forbavset og forundret, og jeg kan kun anbefale denne whisky. Til prisen syntes jeg, det er noget af det bedste og er man i den helt rigtige stemning, kan man virkelig få sig en oplevelse med denne dram.

Pris: 435.- (Vinens Verden)