Maltbloggen

Ardbeg er et destilleri på den vestlige skotske ø, Islay. Destilleriet producerer noget af verdens mest røgede whisky, som også er det udtryk Islay er kendt for. Der er få destillerier med så meget fremgang for tiden - destilleriet i sin nuværende form har ikke mange år på bagen, det har ligget “mothballed”  fra 1981 og frem til 1989, hvor produktionen så småt blev startet op igen, dog med lavt blus frem til 1996.

I 1997 blev destilleriet købt af The Glenmorangie Company som fra 1998 fik Ardbeg op i fuld produktion igen. Stilen som Ardbeg står for, har skabt en verdensomspændt kultskare, og man må virkelig i det henseende give Ardbeg ros, for en ualmindelig dygtig markedsføring af sine produkter. Eksempelvis ardbeg.com, som nok ikke helt kan sammenlignes med andre destilleriers websider.

Continue reading

I denne omgang har jeg valgt en lidt mere traditionel Islaywhisky, da den ikke bare er nem at komme i nærheden af, men også følger en traditionel Islaysmag.

Bowmore Distillery var det første legale destilleri på Islay, og stammer helt tilbage fra 1779! Det ligger på Islays største havneby af samme navn, nemlig Bowmore, og er omdrejningspunket for hele byen i dag.
Bowmore Distillery er kendt for sine ofte medium røgede whiskies, som ofte bliver leveret i en både blød og frisk palette. Et besøg på Bowmore Distillery kan da også varmt anbefales. Lige ved siden af selve destilleriet finder du Bowmore’s Cottages’, som er en række meget fine hytter man kan leje. Ved en tur til Islay kan dette varmt anbefales, da man så har et centralt udgangspunkt for en sådan tur.

Det er ikke helt et tilfælde jeg har valgt en så tilgængelig whisky, som denne Bowmore. Jeg vil gerne starte ud med at beskrive en masse dejlige whiskies, som alle kan have adgang til, både økonomisk og udbudsmæssigt, og i denne sammenhæng er det her et fint bud. Men derudover er denne whisky ikke en del af Bowmores almindelige range. Flasken købte jeg i Glascow Internation Airport som et impulskøb og jeg kunne forestille mig, at andre kunne finde på at gøre det samme. Men med fare for, at I læsere allerede har smagt denne whisky vil jeg da nu skrive mine smagsoplevelser..

Bowmore ‘Mariner’- 15 år – 43% alkohol

Farve: Lys ravfarvet

Nose: Utrolig frugtig! Det første jeg fornemmer er æble og røg, og da den er vandet ned til 43%, er spritten ikke alt for tydelig. Når spritten har lagt sig, kommer der også en sødme til udtryk i form af lys flødekaramel. Mit mundvand begynder allerede at løbe, det er en utrolig indbydende whisky.

Palate: Der er godt med røg i denne whisky, men også masser af sødme. Den har et ‘oaky’ udtrykt, som giver en del vanilje og derfor fornemmer jeg stadig flødekaramel i smagen.

Dertil kommer en smule salt i smagen. Selvom der er meget fylde i whiskien, er der stadig en frugthed der giver en fin balance. Den er forholdsvis kompleks i smagen

Finish: Medium finish hvor især røgen og sødmen forbliver i længere tid.

Bedømmelse: Jeg må indrømme, at da jeg første gang smagte denne whisky blev jeg overrasket over hvor kompleks den var, prisen taget i betragtning. Hvis man er ude efter en let tilgængelig røgwhisky, som ikke skræmmer for mange væk, er denne whisky bestemt ikke et dårligt bud. Den findes i de fleste toldfrie butikker, samt i flere grænsebutikker og kan sagtens erhverves via internettet.

Pris: £51.95 (http://www.thewhiskyexchange.com)

Caol Ila er Islays største destilleri med en literkapacitet på 3,5 mio. Det er lokaliseret i nærheden af Port Askaig, som er Islays havneby og knudepunktet mellem det skotske fastland og en mindre forbidelse til Jura.  Med en kapacitet på 3,5mio liter, er det imponerende, at destilleriet som har tre wash stills og tre spirit stills på henholdsvis 35.000 og 27.000 liter, også er et af de mest ukendte fra Islay. Diageo, ejeren af både Lagavulin og Caol Ila, samt den famøse “Classic Malts Collection”, bruger derfor størstedelen af Caol Ila’s produktion til blends.

I den senere tid, har destilleriet derimod vist fremragende kvalitet i stort set al deres spirit, hvilket har gjort det svært for Diageokoncernen, at lade Caol Ila forblive en “hidden malt”, altså et ukendt mærke. Uafhænglige aftappere har i længere tid haft blikket rettet mod Caol Ila, så det har bestemt ikke været umuligt, at finde en fantastisk Caol Ila dram. Men efter Diageo selv har fået øjnene op for deres uslebne diamant (sandsynligvis pga. en falende kvalitet fra Lagavulin, deres ellers store Islay-satsning) er vi begyndt at se mere til Caol Ila’s single malts.

Derfor er denne Caol Ila 12års destilleriaftapning også blevet en del, af Diageo’s Classic Malt’s. Dette mener jeg personligt er utroligt godt, da det er med til at promovere Caol Ila’s single malts, hvilket kan medføre et større fokus på destilleriet. Det er dog ikke denne ellers udmærket 12års aftapning jeg vil skrive om idag, men derimod Caol Ila’s nok bedste eksempel på, at gode flasker ikke nødvendigvis behøver at komme fra uafhængige aftappere.

Her ser vi Caol Ilas “Festival bottling 2007″, en aftapning som ifølge Caol Ila ikke kan købes andre steder, end på selve destilleriet. Det er dog ikke helt sandt, da den uden problemer kan købes på nettet. Der er dog ikke et ubegrænset parti, så er man interesseret i flasken bør man nok købe den nu.

Lad mig bare sige det med det samme. Her er tale om en ægte fadstyrke Islaywhisky på 58.4%, med massere af røg, fylde og kryderier. Det første indtryk man får, når flasken åbnes er en kompleks og tung røg, med en anelse jord, sod og måske peber.

Farven, efter dramen er skænet, er lys karamel og det første indtryk jeg får er en krydsning mellem en Laphroigh og en Ardbeg. Dette bekræftes faktisk også når jeg smager den. Mit første smagsindtryk er en meget olieret whisky med karamel, mørk chokolade, måske lidt kokosnød samt massere af røg. Varmen bygger sig derefter op i munden, det er en potent whisky som tåler vand!
Efter et par dråber vand, sker der en kæmpe forandring. Dramen bliver en smule mat, og når dette sker, er den efter min mening perfekt. Det bliver mere tydeligt, at smage de forskællige nuancer nu, og det er fakisk meget af duften som går igen i smagen. Sod, mineralsk  jord og helt sikkert pebber.

Denne whisky kan (og skal) nydes langsomt og en af styrkerne er, at den forbliver i munden meget længe. Whiskyen har, efter min mening, det helt rigtige Islaypræg, den er potent, røget, men samtidig elegant og dette er især det olierede med til at skabe. Med denne slags destilleriaftapninger viser det mig, at Caol Ila er begyndt at vise muskler. Jeg vil glæde mig til, at se hvad destilleriet kan byde på i fremtiden, og sender hermed min anbefaling afsted til denne flaske.

Flasken kan købes på thewhiskyexchange, til en pris på £102 omregnet til ca. 863kr – prisen stiger langsomt, da der nok ikke er mange tilbage af dem.