Tiden er vidst ved at være inde til en whisky uden alt for meget røg, for whisky er så meget mere end bare røg!

Jeg har her valgt en aftapning, som stadig kan opdrives, om end i begrænset omfang. Derfor vil det også være på sin plads at skrive om den, inden det er helt for sent.

Springbank destilleriet er placeret i byen og området, Campbeltown, som ligger temmeligt isoleret. Har man dog flycertifikat kan der af nævneværdige ting i området nævnes en af Europas længste landingsbaner, der bliver brugt af NASA som en ekstra landingsplads til deres rumfærger, som netop har brug for en ekstraordinær lang landingsbane – og så er det jo blot en lille sviptur til Campbeltown! Gid man dog bare havde det! For derudover har vi destillerierne Springbank (som også producerer Hazelburn og Longrow) samt Glengyle (Kilkerran hedder aftapningerne) destilleriet, to som virkelig er værd at besøge!

Springbank som destilleri har både charme i form af dens historie og filosofi og er et af de sidste selvejede i Skotland. Dette betyder også at de har en enorm indflydelse på lokalområdet, der leverer alt det nødvendige arbejdskraft og producerer stort set al byggen i området. Selv aftapning og flaskning foregår ved selve destilleriet, noget jeg var så heldig at opleve i sensommeren 2009 på selve destilleriet.

Der findes efter min mening utroligt mange lækre aftapninger fra Springbank, så det at vælge én blandt mange har været svært. Derfor kan jeg også allerede nu love, at der kommer flere på bloggen.

Springbank Vintage 1997 / Batch #2

Denne aftapning blev flasket i Maj 2008 med en fadstyrke på 54,9% og der er sendt det relativt begrænsede antal af 10.800 flasker på markedet. Det er få flasker taget i betragtningen af, at det jo ikke er “single cask” vi taler om her. Lagringen er foregået på Oloroso Sherryfade, som er blevet brændt af inden i, inden påfyldningen. Dette er ikke ualmindeligt, men giver et lidt anderledes udtryk da det bevirker en form for “genoplivning” i træfadet, hvorfor whiskyen nemmer kan optage de vand- og alkoholopløselige (smags)stoffer derfra.

Color: Gylden kastagnebrun. Den ligner i og for sig en helt almindelig Springbank.

Nose: Jeg fornemmer som det første en intens fylde når jeg dufter til denne sag. Sherrysødmen omfavner min næse på den mest behagelige måde og lige efter finder alkoholen da også vej til tårekanalerne. Den virker ikke voldsomt alkoholtung, men den søde indpakning må jeg indrømme hjalp til med at alkoholen kom en smule bag på mig. Ved lidt nærmere analyse kommer den lækre frugtighed frem, som netop Springbank er kendte for at levere.

Palate: Ved første smagsindtryk bliver jeg ramt af samme forbavselse, som ved mødet mellem næse og alkohol. Der kommer en kompleksitet indpakket i en livlig og lidt voldsom sprit, en kombination som jeg sjældent møder. Spritten bliver jeg nødt til at tæmme en smule og da jeg meget nødigt vil vande denne sag ned, lader jeg whiskyen vente i en små 10 minutter alt imens jeg varmer glasset i hånden.

Derefter er der ingen tvivl om, at det både er en fornøjelse og en udfordring. Det er ikke nemt at smage på en whisky, som leverer så meget, så præcist og så intenst som denne og det er nok ikke for alle at begive sig ud i.

Jeg smager en fyldig sødme som på fantastisk vis komplimenteres af egetræet den er lageret på. Man fornemmer tydeligt denne træagtige smag, (ej at forveksle med egetræets vaniljesmag), som bliver båret elegant af sherryens sødme og jeg kan ikke komme væk fra denne tossede træsmag. Efter lidt overvejelser er min bedste beskrivelse “skovbund”, som også skal dække over måske skovbær og blade eller græs. Ja, jeg ved det godt. Den er helt gal, men det er nu engang dét jeg fanger imens jeg nyder den..

Finish: Langt finish. Sødmen og trænoterne går lidt igen og bliver på den mest behagelige vis hængende i længere tid på tungen.

Nå ja, og så er der også denne meget behagelige tørvsødme til slut, som bestemt heller ikke ødelægger min skovtur!

Bedømmelse: Med ét ord vil denne whisky være: udfordrende. Der er så meget at smage på ved denne whisky, hvilket jeg virkeligt finder en fornøjelse, men jeg må også erkende, at det kan anses som dens svaghed. Det er ikke en whisky jeg drikker til en god film en onsdag aften, men derimod en som jeg nyder for mig selv, eller i godt selvskab i ro og mag. Den virker i starten sprittet, men ved at lade den stå lidt tid, eller give den en smule vand, åbner den sig virkeligt op til den skønhed den er. Det er en whisky som jeg elsker at vende tilbage til og på ny at opdage nye nuancer i. Jeg har også svært ved at kunne sammenligne den med andre i samme prisklasse smagsmæssigt, der vil jeg mene den er i en liga for sig selv.