Der er meget at glæde sig over! Personligt glæder jeg mig over et nyt indlæg på maltbloggen – noget som har ventet på sig alt for længe, men for mange whiskyentusiaster overskygger en ny udgivelse fra Ardbeg nok den begivenhed en smule. Ja, den har været på markedet en smule tid allerede, men der er sikkert mange der endnu ikke har smagt på den nye herlighed.
Forventningerne til et nyt release fra Ardbeg er altid skyhøj, og efter den seneste ‘Rollercoaster’, er jeg især spændt på om den skotske højborg har fortsat deres tendens til at lave mindre olierede og intense whiskies, til fordel for det ungdommelige, frugtige og direkte vi så i ‘Rollercoaster’ og til dels i ‘Blasda’ (som dog på alle punkter skiller sig ud af flokken).
Ardbegs ‘Alligator’ blev som altid først udgivet som en ‘committee’ aftapning i starten af 2011, med det begrænsede antal af 10.000 flasker. Én uge senere er lageret tømt og committee shoppen melder ‘out of stock’ til manges frustration. En ting er sikkert, Ardbeg forstår stadigvæk at sælge!
Jeg nåede desværre ikke at sikre mig en flaske og har faktisk kun smagt committeeaftapnignen én gang. Den afviger ikke nok til jeg gider skrive en seperat artikel om den, og selvom jeg syntes den er ‘lidt’ bedre, nytter det ikke rigtigt noget. Der er jo alligevel ikke flere!
Ardbegs andet batch, og det første som ser offentlighedens lys, skal i omstændighederne jeg beskrev ovenfor derfor ses som en whisky, som ikke kun skal leve op til en stor arv af aftapninger gennem de sidste to årtiger, men også leve op til en uset stor hype fra især kendere – men også nyindviede som med blot en minimal interesse ikke har kunnet undgå at høre om den.
Men videre til selve drammen. Jeg kan ihvertfald ikke vente længere.
Color: lys gylden farve med lidt varme. Indbydende og ligetil.
Nose: Tørv! Dernæst kommer jeg til at tænke på lugten af grill på terrassen. Whiskyen virker lettere end hvad jeg normalt forbinder med Ardbeg, der er mere fugtighed og alkoholen er mere tilstede. Efter lidt tid fornemmer jeg faktisk en frugtig sødme, som jeg forbinder med æblemost. Spændene! Mit indtryk er en mindre kompakt og eksplosiv Ardbeg, lad os se hvad smagen fortæller.
Palate: uden vand: en utrolig potent sprit, som øjeblikkeligt bedøver hele min mund. Jeg smager som det første røg af en helt anden karakter end hvad jeg normalt forbinder med whiskyrøg. Der er en brændthed, næsten forkullet smag, som komplementerer tørven fantastisk. Den brændte smag kan nemmest sammenlignes med et marineret stykke kød på grillen, som er blevet brændt alt for godt igennem.!
Sødmen er ikke at finde lige med det samme, men efter lidt tilvænning finder jeg sødme, igen i form af æblemost, godt gemt bag muren af røg.
Med vand: Mindre sprit, men fornemmelsen af en ung whisky er stadigvæk mere end tydelig. Den forekommer meget let, set i forhold til de normalt meget komprimerede udtryk Ardbeg normalt fremmaner – hvilket også går ud over kompleksiteten, som naturligvis er mindre.
Finish: Mellemlang. Salt, grillsmag, sødme og tørv forbliver længe i munden og her skuffer drammen bestemt ikke. Som stort set altid med Ardbeg er der rigeligt at gå og smage på efter glasset er tømt.
Bedømmelse: Det er svært at komme uden om, at det er en lækker whisky, så længe man er til det røgede, men jeg kan ikke rigtigt lade være med alligevel at være lidt skuffet. Whiskyen har massere af karakter, leverer et anderledes røgudtryk, som rent faktisk fungerer og den vil helt sikkert være tiltalende for et kæmpe publikum. Men det er nok det der irriterer mig en smule. Jeg føler at Ardbegs olierede kompleksitet bliver nedtonet til fordel for en “lettere” og mere direkte whisky, og det er sikkert et sats fra Ardbegs side som nok skal betale sig, men den udfordrende whisky forsvinder efter min mening en smule til fordel for en mindre komplicerede, mere direkte røg og klart yngre whisky.
Når folk råber efter røg, så får de røg og jeg kan ikke med god samvittighed skrive at det er en dårlig whisky, for det er den på ingen måder. Det er bare ikke en ægte fuldblods-Ardbeg som jeg er kommet til at kende – og elske dem.
